Den 22. september hoppede Nikolajs forældre Hanne, Torben og mormor-Grethe på et fly mod Sydney. Hvad vi kunne forstå, så gik turen i campervan, efter et par dage med sommervejr, operahus og go'e øl , via Snowy Mountains til Melbourne.
Ankomst til Melbourne, til STORE bøffer, onsdag den 28. i et vandvid af et regnvejr. Torsdag morgen gik turen mode Halls Gap ved National parken The Grampians og Great Ocean Road.
 |
| Familien samlet i et hus på fire hjul inden afrejse |
Efter en køretur på 4-5 timer ankom vi til Halls Gap og havde lige tid til 2 timers gåtur i nationalparken inden solen gik ned.
 |
| I Grampians National Park vrimlede det med kænguruer |
 |
| Far Torben er her meget imponeret over udsigten. |
 |
| Der er noget i luften... jeg tror det er vand :) |
 |
| Vi nærmer os toppen. |
 |
| Alle nåede op, og pga. nedlagte gå-ruter måtte vi tage den samme vej tilbage igen. Det gjorde dog ikke turen grimmere. |
 |
| Tilbage ved huset på hjul... Der fyldes vand på. |
 |
| Mormor står i køkkenet mens vi andre åbnede øl og rødvin. |
Dagen efter havde vi fundet en passende 4-5 timers gåtur. Fantastisk natur, og specielt var de ældre kvinder meget vilde med de mange ny-udsprungne blomster. Bonus info: Der findes ca. 20 forskellige arter blomster som ikke findes andre steder i verden.
 |
| Mormor med endnu en halv times tid til toppen. |
 |
| Far-Torben måtte have et hvil og en pibe |
 |
| Mormor måtte også tage et hvil - dog uden pibe. |
Så er vi nået til toppen.
 |
| På toppen af et af bjergene i The Grampians National Park |
 |
| Fantastisk udsigt på trods af skyer... |
Turen gik så atter ned til huset med hjul. 10 minutter før vi nåede tilbage til bilen begyndte det og regne, og i stedet for at holde ind i Dunkeld, en lille by i det sydlige Grampians, kørte vi direkte til Warrnambool ved starten af Great Ocean Road hvor vi overnattede.
De næste to dage gik turen langs Great Ocean Road. Hval-spotting, fantastiske udsigter, koalaer, regnskov og vandfald var en del af oplevelserne.
 |
| Hval spotting lige uden for Warrnambool. Desværre fangede vi ikke nogen i kiggerten. September/oktober er nu også sidst på hval sæsonen. |
 |
| Flot udsigt ved Bay of Islands Coastal Park :) |
 |
| Pga. blæst måtte far ifører sig hætte og pibe. |
 |
| Bay of Islands Coastal Park |
 |
| Mormor ved Bay of Islands Coastal Park |
 |
| Ved Bay of Islands Coastal Park |
 |
| Nikolaj fortæller ved Bay of Islands Coastal Park |
 |
| Os alle på stranden ved Bay of Islands Coastal Park |
 |
| Ved flere parkeringspladser bliver man, hvis man skulle have glemt det efter flere hundrede eller tusinder kilometers kørsel. |
 |
| Ved The Grotto |
 |
| London Bridge. Den faldt sammen i 1990, og to tosser måtte redes fra den ny-skabte ø. |
 |
| Loch Ard Gorge |
 |
| Loch Ard Gorge |
 |
| Vi måtte også lige have de gamle med på et hoppe billede - mor, det er meningen vi skal hoppe samtidig :) |
 |
| De tolv apostle. FANTASTISK!!! |
 |
| På turen gik der sport i at få det bedste fugle- og blomster billede. Dette billede af en blå-hovedet tvær stær - tror jeg den hedder, vand vidst i fugle kategorien. |
 |
| Ved Castle Cove lookout |
 |
| En 40 minutters gåtur i regnskoven (Maits Rest) imponerede. |
 |
| "Det ene måltid rager ikke det andet" og "Jeg vil hellere tisse af øl end af vand". Citat far. |
Efter regnskoven gik vi en tur fra en lille landsby ved navn Kennet River på Great Ocean Rd. Her skulle der være rig mulighed for at spotte koalaer.
 |
| Det viste sig at der også var masser imponerende farverige fugle. |
 |
| Som sagt skulle der på samme gåtur være STOR chance for koala-spotting. Vi spottede en 10 stykker på ca. 30 min. |
 |
| Mor har spottet, far har ikke. |
 |
| De er da meget nuttede. |
 |
| En dejlig frokost blev nydt i solen. |
 |
| Et godt billede af hvor fantastisk udsigt der er ved Great Ocean Road. |
 |
| Sheoak Falls lige uden for Lorne |
 |
| Os alle ved Sheoak Falls |
 |
| Erskine Falls |
 |
| Info om vandfaldet på billedet ovenfor. |
Efter vandfaldene gik turen direkte tilbage til Melbourne. To dage langs Great Ocean Road var nu gået. De gamle kørte videre til Wilson's Promontory National Park og vi fik besøg af Nathalia, Lines veninde som vi besøgte i Adelaide for et par uger siden på vejen til Central Australien. Dagen efter stod den på rundvisning af Nathalia i Melbourne, i selvskab med Elisabeth som læser på University of Melbourne og som både Line og Nathalia tilfældigvis kender.
 |
| Nathalia hopper foran Melbourne Exibition Building. |
 |
| Nathalia, Elisabeth og Line foran Parlamentet |
 |
| Kaffe på Federation Square |
For at gøre vin-nørden Nathalia glad (hun studerer wine-making i Adelaide som del af hendes kandidat-uddannelse i levnedsmiddel videnskab) måtte Line og Nathalia også en tur til Yarra Valley - det bedste vindistrikt i nærheden af Melbourne.
 |
| Vin og oste smagning i Yarra Valley |
Mens Line og Nathalia var i Yarra Valley kom Hanne, Torben og mormor-Grethe tilbage til Melbourne fra Wilson's Prom samt Phillip Island og var klar til fem dages rundvisning i Melbourne
 |
| På Biero Bar |
 |
| Aftensmad på Biero Bar, bar med hundreder forskellige øl, var lige et sted for far efter en lang dag på rundvisning i Melbourne Park og Botanisk have (Line havde taget kameraret med på vintur - så det må vi tænke os til). |
 |
| Næste dag blev morgenmaden nydt på "Greens refactory" (vores yndlings morgenmads sted) i Brunswick. En fantastisk lille cafe. |
 |
| Efterfølgende gik turen til Victoria Market hvor denne specielle julebutik ligger. |
 |
| Jubiii... Jul! |
 |
| Vin-"nørden" fortæller. Far er meget interesseret. |
 |
| Nathalia og Nikolaj er helt vilde med grøntsags markedet |
 |
| Enokiernes indpakning skal da lige studeres - det kunne jo være man kunne få en god idé med hjem til Dyssegården |
 |
| ...og smagsprøverne skulle prøves |
 |
| Far fik sig en "flot" hat. |
 |
| På Victoria Market |
 |
| Efter vi havde ladet Nathalia slippe, gik turen videre til State Library. Vi (Line og undertegnede) havde regnet med et hurtigt visit, bare lige for at se nogle af de flotte lokaler, men en billedudstilling, som vi lige havde glemt eksisterede, trak ud. |
Dagen efter skulle cafe-miljøet udforskes.
 |
| Kager i Melbourne er et must at prøve, for de er store :) |
 |
| Kagerne blev nydt på en lille Lane-way café. |
 |
| T2 tea butik var noget mor kunne li'. |
 |
| De gamle havde lidt svært ved at følge efter når vi gik igennem trafikken, der jo foregår i den modsatte side af vejen. Her fortsatte de lige ud over gaden da vi skulle til højre. Også at passerer fodgængere venstre om, var ikke nemt :) |
 |
| Udsigt over byen fra Docklands. Her tog vi ud efter vi havde tygget os igennem kagen og kigget på te og te-kopper i massevis. |
 |
| Middag ved Docklands. |
 |
| Kaptajn Cooks hus. Hans forældre har boet i det, men det vides ikke med sikkerhed om han selv har. Huset er blevet fragtet fra England til Melbourne hvor det er blevet genopført Fitzroy Gardens. |
 |
| Far i Fitzroy Gardens |
 |
| Lørdag aften er der Irsk folkemusik på Line arbejde, Dan O'Connell. |
 |
| Pool bordet blev også afprøvet. Mormor udfordrer. |
 |
| Fuld og meget spøgs mand gør sig klog på pool - utrolig morsomt. |
 |
| Næste dag. Starten af gåturen fra Port Melbourne til Brighton Beach. Spirit of Tasmania kan ses i baggrunden og far har igen fået hætten på. |
 |
| På St Kilda beach, halvvejs på gåturen, var hundrede af kite-surfere ude og nyde vinden. |
 |
| Byen set fra St Kilda Beach |
 |
| Far og sønnike på St. Kilda Pier med byen i baggrunden |
 |
| Frokost på St Kilda Pier. |
 |
| Fremme ved Brighton Beach efter næsten 4 timers gang. |
 |
| Tilbage i Melbourne. Vi mente at en kold øl var på sin plads. Som skrevet tidligere: Vi tisser hellere af øl end af vand. |
 |
| Aftensmaden blev nydt på Wine Bar i CBD, Melbourne. Fantastisk mad og lige så god vin. |
 |
| Dagen efter skulle Nikolaj på Uni, så Line tog de gamle med på Cultural Centre - med aboriginal udstilling og derefter videre til "1000 Pound Bend" Warehouse Café, der er én af uendeligt mange rigtig hyggelige cafeér i Melbourne. |
 |
| De var også en tur på Old Melbourne Gaol. Fængslet hvor Ned Kelly (australsk forbryder, der for mange blev set som en folkelig helt fordi han trodsede de koloniale myndigheder, havde vovemod og gjorde alt for at beskytte sine brødre og de andre medlemmer af hans bande, uden at tænke på sig selv) sad fængslet og blev hængt i 1880. |
 |
| Far har iført sig Ned Kellys karakteristiske rustning. |
 |
| Mor og mormor fik, efter stort ønske, endnu en tur i botanisk have. |
 |
| Efter botanisk have var Nikolaj kommet retur fra Uni og Australiens turen var ved vejs ende for Hanne, Torben og mormor. Inden turen gik mod lufthavnen blev der lige drukket en sidste øl i køkkenet hos os. |
Det har været fantastisk at have de gamle på besøg, vise rundt og fortælle om alle de fantastiske steder som vi har haft som vores hjem det sidste års tid. Og det var også super hyggeligt at have Nathalia sovende i vores walk-in closet/gæsteværelse i 4 dage. Nu har vi 10 dage tid til at falde ned på jorden igen inden Lines forældre kommer på besøg og så skal det hele vises frem igen - hvilket vi glæder os til...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar