Østkysten part 1 - Brisbane, Nimbin og Fraser Island

Brisbane - Surfers Paradise - Nimbin - Noosa - Fraser Island - Mackay

Med en mindre forsinkelse, pga. en askesky fra Chile, der havde lagt sig over Melbourne, kom vi endelig afsted mod Brisbane d. 23. juni. Foran os havde vi en måned fyldt med oplevelser i Queensland op af Australiens østkyst med Cairns som slut-destination...

Her vises Australien - Europa forhold. Vores rejse svarer ca. til at køre fra Rumænien til Danmark... 

Brisbane

I Brisbane hvor vi skal hente vores nye hjem; en Jucy Campervan...

Brisbane

Lagunen i Brisbane - enormt hyggeligt område, men formentlig godt over-crowded om sommeren...

Efter at have tilbragt en dags tid i Brisbane og fået fyldt bilen op med billig mad fra Aldi startede vi med at køre sydpå ind i det nordlige New South Wales...

Første valg af overnatnings-sted kort syd for Brisbane. Man kan ikke brokke sig over at vågne op til sådan en udsigt. So far so good!

Gold Cost og det nordlige New South Wales

Surfers Paradise i Gold Cost.

Surfers Paradise var efter vores mening en meget "Amerikaniseret" by hvor det hele var ny-bygget og moderne. Byen var bygget op omkring at være en strand by for de smarte og unge, der kan vise sig frem i bølgerne eller med sin smarte bil på strand-promenaden. Det var meget sjovt at se, men ikke just et sted for os. Efter at have haft bilen parkeret i 2 timer og brugt halvdelen af vores opsparing på parkeringsafgift valgte vi at køre videre mod Byron Bay i New South Wales.

Da vi kom til Byron Bay regnede det ret meget, så efter at have spist frokost valgte vi at smutte videre. Vi var rimelig enige om at vi lige så godt kunne få "overstået" de "must-do's" som vi havde i den sydlige del af vores rute, sådan at vi hurtigtst muligt kunne komme længere nord på mod bedre vejr. 

Vi kørte ind i landet til Nimbin som er en lille hippie-by, der måske kan sammenlignes lidt med Christiania men mere ekstrem. I 1973 blev der hold en festival i byen for universitets studerende, folk der udøver forskelig slags alternativ livsstil, "hippier" og "party people". Nogle af deltagerne fra festivalen forlod aldrig byen og i dag er det en lille by, hvor der er alle regnbuens farver på samtlige bygningsfacader, de fleste i byen har dread-locks, selv de små børn, alle har total hippie-flower-power tøj på, de har en hamp-ambasade og en hamp-café, der der lugter kraftigt af cannabis lige gyldigt hvor man bevæger sig hen i byen og man skal ikke være der længe før man har fået tilbudt en "cookie" eller noget at ryge på... 

Vi gik en tur rundt i byen, kiggede i butikkerne, var forbi nogle af deres butikker med kunst udstillet af lokale kunstnere og så var vi på Nimbin museum, hvilket alt sammen var en ret sjov oplevelse. Overalt i byen hænger der skilte hvorpå der står ting som "Help end marijuana prohibition - join here" og "the law is the crime"...

På Hamp-ambasaden

Foran Nimbin Museum

Efter Nimbin kørte vi til en National Park tæt ved hvor vi slog lejr for natten. Det var i midten af ingenting og der var derfor mørkere end mørkt om aftenen da vi skulle vaske op og børste tænder, vi valgte derfor at bruge bilens lys til lige at lyse for os i fem minutter... Det skulle vi aldrig have gjort. Da vi lidt efter skulle flytte bilen lidt væk så vi ikke sov midt på bus-holdepladsen, kunne bilen ikke starte! Og da det var en automat-gears bil kunne den ikke skuppes i gang... Alle tiders! Der var ikke andet for end at skuppe bilen væk fra bus-holdepladsen og håbe på at nogle kom forbi næste dag med start-kabler.

Næste morgen kom der en med start-kabler men dette virkede ikke.... Øv! vi måtte ringe til Jucy som vi havde lejet bilen af og så dem til at sende Roadside assistance til os. Kl var 13 før vi fik hjælp og det viste sig at batteriet virkede, men var svagt. Det var altså start-kablerne vi havde brugt tidligere, der ikke virkede. Irriterede over at have brugt en halv dag på dette og fordi vejret ikke var specielt godt besluttede vi ikke at give Byron Bay endnu et forsøg, men blot at køre nord på mod sommer og varme så hurtigt som muligt...

Roadside assistance

Bribie Island, Glass Mountains National Park og Noosa

Vi kørte tilbage nordpå og ind i Queensland, gennem Brisbane og nordpå, hvor vi kørte ud på en lille ø - Bribie Island hvor vi slog lejr for natten.

På Bribie Island fandt vi et udemærket sted at parkere lige ud til vandet og kunne lave mad mens vi så solen gå ned.

Den efterfølgende dag kørte vi til Glass House Mountains National Park, hvor der er nogle sjovt formede bjerge, der er blevet dannet ved at være lava "propper" inde i vulkan-kegler,vulkanerne omkring keglerne er så gennem 25 millioner år forsvundet pga. vind og vand og har efterladt "propperne" tilbage.

I Glass House Mountains National Park

Glass House Mountains National Park

Efter Glass House Mountains NP kørte vi til Noosa, hvor vi gik en tur på stranden og spiste frokost i en park ud til en flod. Nikolaj stod på nogle sten og kiggede ud over floden, da Line kom hen til ham og kunne informere ham om at han stod mindre end en meter fra en 2 meter lang slange. Vi stod og talte om at man må håbe at Australske børn er opdraget til ikke at gå ind i krat og gå på sten osv, lige da vi så en ca. 5-årig australsk dreng rende rundt inde i et krat lige ved siden af. Vi skyndte os at fortælle moren at vi lige havde set en stor slange, så at hun nok skulle holde sin søn væk fra krattet. Dette resulterede i at faren og onklen kom hen til stenene i en hvis fart og gik på slange jagt. De havde tilsyneladende slanger derhjemme og ville prøve om de kunne få slangen ud fra de sten hvor den nu havde gemt sig. Dette lykkedes ikke, men de kunne dog informere os om at det var en stor python vi havde set og at disse ikke er giftige... Exciting!

2 meter lang python slange

Fraser Island

Fraser Island er et "must do". Det er verdens største sand-ø og af samme grund må man kun køre derud med 4-hjuls trækker. En 4-hjuls trækker i nærheden af Fraser koster mere end en månedsløn og det gør en guided tour derud - som så er det eneste alternativ - også! Vi valgte derfor kun at tage på en 1-dags tur, hvor vi skulle være i alt 7 mennesker i en 4-hjuls trækker med chaffør på.

Vi startede med at køre til Lake Mc Kenzie, der eftersigende skulle være så rent at man kan drikke vandet i den.

Os ved Lake Mc Kenzie - Fraser Island.

Derefter kørte vi tværs over øen, der er ca. 20 km bred og 120 km lang, ud til stranden på den vestlige side af øen. Det viste sig at stranden der er decideret en highway hvor der er fart-grænse på 110 km i timen og der er færdselspoliti der patruljerer! Dette tog for vores vedkommende ret meget charmen af hvad vi havde troet var en lille fredelig paradis ø lavet af sand. Bilerne ræssede hen af stranden og prøvede at styre uden om de folk der stod langs vandkanten. Vi kørte i fuld fart nord på mod skipsvraget S.S. Maheno der gik på grund på Fraser Island i 1935. 

Highway'en på Fraser Island set fra bagsædet, med S.S. Maheno forude.

På vejen nordpå så vi en Dingo, som er en slags vild hund, der lever rundt omkring i Australien. Dingoer kan dog ikke gø, kun hyle ligesom ulve. Dingoer på Fraser Island har tidligere angrebet og drabt mennesker fordi de gennem flere år var blevet fodret af turister og dermed var bestanden blevet for stor til at de kunne finde mad nok på øen. Nu er bestanden dog reguleret og det er strengt forbudt at fodre dem. Dog skal man stadig være varsom med dem og hvis man møder dem anbefales det at man ikke vender ryggen til dem, da de så kan angribe.

Dingo

  

Nikolaj inspicerer S.S. Maheno

Vi kørte videre forbi vraget nordpå til Indian Heads hvorfra der var en ret god udsigt og hvorfra vi - dog på meget lang afstand - kunne se migrerende humpback whales. 

På Indian heads.

Frokost fra bagagerummet fra vores 4-hjuls trækker.

Det var en god tur, men det var DYRT og Fraser var ikke så smuk som vi havde troet. Vi brugte stort set en hel dag på bagsædet af en 4-hjuls trækker og man kan ikke bade i havet ud for Fraser Island fordi der er hajer. Alt i alt kan man vidst godt sige at vi var lidt skuffede... Men nu er det da tikket af på vores liste over "østkyst-must-do's".


Rockhampton, Finch Hatton Gorge, Eungella NP og Teemburra Dam
I Rockhampton var der ikke meget at lave ud over at besøge deres overraskende gode gratis zoo, der var fyldt med Australske dyr (kænguruer, wombats, koalaer, varaner, fugle m.m.) og så også lige nogle aber... 

Nikolaj og aben får sig en mand-til-mand snak...

Rockhampton havde også dette træ som vi var meget imponerede over. Alt hvad der ses af træ på dette billede er ét træ. Det slår rødder ned til jorden ude fra grenene, så det kan vokse sig kæmpe stort og stadig bære sine egne grene. Selve stammen på træet ses bag Nikolajs hoved.

Nord for Rockhampton var der nogle hundrede kilometer med så godt som ingenting. Først blev det lige lidt for spændende om vi mon ville løbe tør for benzin ude midt i ingenting, men da vi så endelig kom til en tankstation, glemte Nikolaj at slukke lyset på bilen mens han tankede og så var batteriet sørme flat igen!

Flat batteri i midten af ingenting. Her besluttede vi at købe vores egne start kabler!

Med egne kabler og et bilbatteri fra tankejeren var vi dog hurtigt kørende igen og kørte videre til Sarina beach hvor vi sov ud til en strand med krokodille advarsel. Vi var nu kommet op i det tropiske farvand, hvor der er krokodiller. Man kan derfor ikke bade ved langt de fleste strande  langs kysten af det nordlige Queensland. 

Krokodille fare...

Næste morgen kørte vi til Finch Hatton Gorge, der med stor sandsynlighed ville have været et virkelig dejligt sted hvis solen havde skinnet. Vi gik en gå tur gennem utrolig flot regnskov og kom frem til to forskellige små vandfald, hvor der, for bunden af vandfaldene, var pools som man kunne bade i.

Nikolaj ved det ene vandfald og pool.

På tur gennem en vaske ægte regnskov - nu med regn...

Fra Finch Hatton Gorge kørte vi videre til Eungella National Park hvor man skulle kunne se Platypus, som er et meget mærkeligt australsk pattedyr, der er meget sky og derfor sjældent at se. Det er desuden et af to æg-læggende pattedyr i verden.

Line bag rattet.

Disse træer som vokser mange forskellige steder i Australien er vi også ret imponerede over. Med tiden bliver træet i midten kvalt og dør og der er så kun det yderste træ tilbage. Vi er enige om at danske træer er meget kedelige!

Vi stod meget tålmodige i en halv times tid og var musse-stille på en platform og kiggede efter platypus, mens vi kiggede på skildpadder i vandet.

Skildpadde.

Lige pludselig var vi heldige at der kom en lille fyr, der synes den skulle svømme rundt foran os i et kvarters tid.

En sød lille platypus

Sådan ser de ud på et lidt bedre billede, som vi lige har lånt, for at I kan se hvordan de ser ud.

Efter vores Platypus-succes kørte vi til Teemburra Dam, hvor vi for første gang på vores tur havde held til at finde et sted at sove, hvor vi havde god udsigt og ikke var i nærheden af en masse huse. De andre billeder af hvor vi har sovet har ikke været løgn, men hvis man vendte kameraet 180 grader ville man de fleste steder se at vi nærmest sov i nogens forhave! Her havde vi søen og parkeringspladsen helt for os selv og det var skønt... Det mindene lidt om hvordan vi sov hver nat på Tasmanien, hvilket slet ikke er muligt på østkysten, da det er meget tættere beboet og da der er streng kontrol med at man ikke må sove i bilerne langt de fleste steder, så vi har endda nogle nætter måtte betale for at holde på et campsite.

Ved Teemburra Dam

Vi lavede pandekager ved Teemburra Dam da det var fuldstændig sort nat. Desværre var det halv-overskyet så vi ikke  kunne nyde stjernerne nu hvor vi ellers endelig var langt væk fra lys-forurening.