At blive smidt ud, bo i et skur en en baghave for så at blive smidt ud igen...

... er ikke just det fedeste....

Det hele startede med at vi blev uvenner-ish med Mark og Krista som vi boede hos i Brunswick, eller de blev i hvert fald uvenner med os. Vi fortalte dem at vi ville flytte ud i slutningen af juni i stedet for i november, for at finde noget tættere på Nikolajs universitet efter vores rejse op af østkysten i juni-juli. Det medførte at de blev sure og mente tilsyneladende at vi mere eller mindre havde ødelagt hele deres plan for det næste års tid. Vi mente mere noget i retning af at to måneders varsel måtte være fint, når vi faktisk boede der uden kontrakt og derfor egentlig bare kunne smutte når det passede os, samt at de bare kunne få nye lejere ind, hvilket er MEGET nemt i Melbourne.

Det endte med at de pludselig ville flytte og det skulle være med det samme, hvilket ville betyde at vi var hjemløse, da de stod som lejere af huset. Derefter ville de pludselig ikke flytte alligevel, men holdt delvist op med at tale til os, ud over når de skældte os ud over at vi ikke lukkede døren til køkkenet, ikke lukkede døren til vores værelse, ikke slukkede lyset efter os, tændte lyset foran deres værelse når vi kom hjem fra byen, osv osv... Ren hygge....

Til sidst havde de fundet en undskyldning om at ”bla bla…” de havde ingen juridiske rettigheder hvis vi satte ild til hytten, nu hvor vi boede der uden kontrakt og det var derfor bedst at vi flyttede ud så hurtigt som muligt...

Det var godt det samme, da vi alligevel var rimelig trætte af at bo med ”mor og far”, der skældte os ud og var sure og tilmed ikke gjorde rent eller ryddede op og ikke havde lært at vaske op så tingene rent faktisk bliver rene...

Vi kunne ikke nå at flytte ud inden vi tog til Sydney, da de fortalte os det dagen før afrejse, men dagen efter Sydney-hjemkomst flyttede vi til Richmond, hvor vi boede inden vi flyttede til Brunswick hos Mark og Krista... Her kunne vi bo i et skur i deres baghave for 80 dollars om ugen - til sammenligning har vi betalt omkring 250 dollars om ugen i Brunswick. Fedt tænkte vi! Dog fik vi at vide at de havde lovet værelset ud til en ven, der kom på besøg, men ingen vidste tilsyneladende om vennen kom og hvornår i givet fald...

Nu – efter 14 dage – er vennen dog kommet og vi fik to dages varsel til at flytte ud... Great! Så i går flyttede vi ind på et hostel i centrum af byen. Her bor vi indtil på mandag og så ved vi ikke rigtig hvad vi gør... Vi leder efter et sted hvor vi kan bo i 5-6 uger frem til afrejse op af østkysten omkring 21.-22- juni. I første omgang har vi fået tilbudt at vi kan sove i stuen hos nogle fra Lines universitet, de er dog i Sydney lige nu, så det kan vi først gøre fra på mandag. 

Vi startede i et hus:

Huset i Brunswick

Så flyttede vi videre til et skur i en baghave:

Her ses huset i Richmond hvor vi de sidste 2 uger har boet i skuret til højre i billedet.

Det lader til at vi nedgraderer, så hvem ved, måske bliver dette vores næste hjem:

Som de fleste, der kender os, forhåbentlig kan regne ud, så er humøret stadig højt og vi glæder os som små børn til semesteret er slut, eksamenerne overstået og vi er på vej op ad østkysten.... Wuhuuu....

Så skal vi nok overleve med en lidt alternativ boligsituation den næste måneds tid… Det går nok!