tirsdag den 19. april 2011

"Hverdagen" i Melbourne og omegn

Uni har nu været i gang i 8 uger for os begge og semesteret er 2/3 henne. Det er ret vildt at tænke på, tiden går simpelthen så hurtigt og vi er begge glade for at vi ikke skal hjem allerede om 2 måneder ligesom alle de andre internationale studerende vi har mødt. De er alle sammen begyndt at få stress over at de ikke har weekender nok til at opleve alt det de gerne vil inden hjemrejse... Vi har til gengæld masser af tid til at opleve en masse, hvilket er skønt!

Selv om uni har været i gang i 8 uger, er det ikke rigtig blevet hverdag hernede som vi kender det hjemme i Danmark. Hver eneste uge er stadig fyldt med nye oplevelser, nye mennesker og nye indtryk. Og de sidste par måneder er fløjet afsted og har været fyldt med fest og farver...

Moomba festival
I midten af marts var der Moomba festival inde i centrum af byen ved breden af Yarra River. Der var sat tonsvis af forlystelser op og så var der vandski, musik, skatebane, silent disco m.m. i fire-fem dage.


Som Nikolaj hurtigt konstaterede: "alcohol free event, would be no event in Denmark!"


Vandski-opvisning som foregik i løbet at hele festivalen

En af de mange forlystelser der var stillet op

Silent disco: Her har man høretelefoner på, og man kan vælge mellem at høre to forskellige genre af musik. Det ser ret sjovt ud at der er en masse mennesker der står og danser, men der er helt stille, og der står en DJ i baggrunden og gir den gas uden man kan høre musikken! Og tilmed danser folk til to forskellige slags musik samtidigt...

Skt. Patrick Day
Den 17. marts var det Skt. Patrick day, som bliver fejret i stor stil i Melbourne, nok primært fordi det er en undskyldning for at drikke, ikke at Melbourne-boerne ellers normalt har brug for en undskyldning...

Billede taget foran en bar allerede tilbage i januar

Vi var til en kæmpe stor udendørs Skt. Patrick Day fest der var blevet arrangeret af en Irsk Pup...


Skt. Patrick Day ved O' Connors

Charlotte (DK) og Marte (Holland) som Line har mødt på Melb. Uni

En Irsk fest med respekt for sig selv har naturligvis et U2 cover band

Booze cruise...
Ja det lyder sofistikeret ikke sandt? Det var det såmænd også... En sejltur på Yarra River bestående af en båd kun med dansegulv, DJ og bar, arrangeret for alle de internationale studerende på University of Melbourne, med temaet "anything but clothes".

Ilse (Holland), Thea (DK faktisk fra Lines gymnasium, men vi kendte ikke hinanden dengang, kun af udseende), Line og Dave (UK) med mere eller mindre kreative udklædninger

En masse af tøserne som Line har mødt på universitetet, alle sammen med kreative "anything but clothes"-udklædninger.

Norsk "Basim"

Vandski (/wakeboard) tur
25.-27. marts var Nikolaj på tur til New South Wales med vandskiklubben fra Swinburne University, dog stod Nikolaj kun på wakeboard og blev ret sej til det (hvis han selv skal sige det)... Det var en super fedt tur, hvor de sov i telt, festede, spillede fresbee, stod på vandski/wakeboard m.m. Han mødte desuden en masse nye mennesker bl.a. Nash fra Arabien som han har talt en del med siden.

Folk hænger ud ved flod-breden og kigger på dem der er i aktion på vandet

Nikolaj viser de andre hvordan det der wakeboard skal gøres

Aussie footy
I starten af april var vi begge inde og se en kamp Australsk fodbold, dog var Line inde med de internationale studerende fra Melb. Uni og se én kamp og nogle dage senere var Nikolaj afsted med de internationale studerende fra Swinburne uni.
ALLE australiere har et yndlingshold og de går så meget op i det at de "alm." superliga størrelses kampe spilles på MCG stadium i Melbourne der kan rumme 100.000 tilskuerer. Da Line var inde fredag aften var der "kun" lidt over 40.000, men da Nikolaj var inde søndag var der så godt som fyldt!

Philipp (Tyskland), Anna (Sverige), Charlotte (DK), Line og Michael (Tyskland) på MCG stadium.
Banen er oval og er 171m x 146m, så det er pænt stort skulle vi hilse og sige.
Der må være 18 spillere fra hvert hold på banen af gangen og de fleste af dem løber efter bolden på én gang (eller slås i den anden ende af banen), så det er ret kaotisk at se på og minder mest af alt om en sportgren der er opfundet i skolegården (hvilket Nikolaj også har erfaret ved at træne med en enkelt gang på universitetets hold), det er dog ret underholdende at se på, så vi forstår godt hvorfor Australierne går så meget op i det...

Bolden skal skydes ind imellem stolperne. Man får 6 point for st skyde imellem stolperne i midten og 1 point for at skyde mellem stolperne ude i siden.

Her kan det fornemmes hvor mange der går efter bolder på én gang i bedste miniput-fodbold stil

Den kamp der blev spillet da Line var derinde, var sidste års nummer 2 (St. Kilda) mod et af de dårligste hold fra sidste år (Richmod), så alle havde regnet med at det ville blive en "walk-over" for St. Kilda. Sådan skulle det dog ikke være. Richmond kæmpede i alle 4 halvleje der hver varer i omegnen af 30 minutter, og det var MEGA spændende, så spændende at alle vi internationale studerende der INTET ved om Aussie Rules Footy alle råbte og skreg og levede os ind i det. Michael på billedet er et ret tydeligt på dette, han jubler her over at Richmond scorer.
Kampen endte 95-95. Spændende!
Den kamp Nikolaj så var dog knap så spændende og var vidst stort set allerede afgjort efter 2. halvleg.

Sounds Loud festival
Forrige lørdag var vi begge to til en gratis en-dags festival i en park nogle få kilometer fra hvor vi bor. Der mødtes vi med nogle stykker fra Melbourne Uni. Vi nåede at høre tre bands som var gode, men så begyndte det at styrtregne og så var det knap så sjovt... Vi tog derfor i stedet ud og spise med Charlotte (hende fra Danmark som har været på et par af billederne)

Her sidder Nikolaj med danskere, englændere, hollændere, tyskere, amerikanere og franskmænd som Line har mødt på Melb. uni

Sounds Loud festival

Surfing i Torquay
Dagen efter festivalen lånte vi Kierans bil, fyldte bagsædet med søde tøser og kørte sydpå til surfbyen Torquay, for at se om vi kunne fange en bølge...
I Torquay mødte vi tilfældigvis omkring 10 andre som Line kender fra Melb. Uni og så mødte vi efter aftale Morten (danskeren som Nikolaj læser med på Swinburne) og Mikaela (den danske pige som havde arrangeret den picninc for internationale studerende som Nikolaj deltog i, i starten af marts). De havde sammen med to andre danske piger og en spansk (?) fyr været på Great Ocean Road i løbet af weekenden og sluttede turen af med at møde os på en bølge i Torquay... Smadder hyggeligt!
Bølgerne var dog mega store. så det var ret hårdt at kæmpe sig ud, men det var sjovt!

Isabelle (Frankring), Line, Ilse og Marte (begge fra Holland)

Line har helt styr på det!

Det har Nikolaj også!

Thai middag og gig (ikke thai gig!)
I onsdags var vi på Thai restaurant med Kieran og hans kæreste Sophie, hans veninde Claire samt Morten. Efter middagen var vi på The Tote hvor vores housemate Mark skulle spille med sit band.

Morten, Nikolaj, Line, Claire, Kieran og Sophie

Mark (trommer) vores housemate og hans band på The Tote

Lakridsfeen kom forbi i går
Wuhuuuuuu...... Poletter!!!! Og fem poser af slagsen.... Hvem fan' vil have leverpostej, rugbrød, frikadeller osv??? Nej det er poletter de unge fra Danmark vil have (Hmm Nikolaj er nok ikke helt enig, men han havde dog åbnet pakken adresseret til Line OG åbnet en pose af poletterne, mens Line var på uni, selv om han havde fået streng besked på at holde nalderne væk!)... Hehe...
En STOR tak sendes til Lines forældre herfra... Der er allerede tikket bestillinger ind fra flere af vores danske bekendskaber hernede, måske vi skal have fat på en vagthund!

Så findes der alligevel en Gud som hører ens bønner...

I aften er Nikolaj til madklub hos Morten. Det er et initiativ som de to sammen har taget. I sidste uge var det her hos os hvor Nikolaj lavede hakkebøffer med bløde løg, kartofler og brun sovs. I aften er det så hos Morten og der kommer vidst 8 mennesker af 5-6 forskellige nationaliteter, lige præcis hvad de to havde håbet på at opnå...
Jeg selv skal til pyjamas party (!) med 15 tøser.... Hmmm.... Ikke lige noget jeg er vandt til, men det skal nu nok blive rigitg hyggeligt....

Torsdag rejser vi til Sydney hvor vi skal være i 6 dage sammen med Morten, og så skal vi mødes med Freja fra Line studie i København. Hun har læst i Sydney siden juli, så vi satser på en del rundvisning til de gode barer fra Frejas side, operahuset skal vi nok kunne forvilde os hen til uden hendes kyndige vejledning... Og eftersom både Morten og Freja har tigget om poletter, må vi jo nok hellere tage en pose med til Sydney og sprede gensynsglæden med de dejlige danske lakridser :)

I hører mere når vi har nyt fra Sydney...

Hov forresten, måske skulle jeg lige nævne at vi rent faktisk også laver lidt seriøst hernede engang imellem. Vi har begge haft midtvejs eksamener og har begge klaret det godt. Niveaet for Line er en del under KU-niveau og Nikolaj har det også relativt nemt, så derfor er der tid til alt det I lige har læst om ovenfor:)

Send gerne mails, hilsner m.m. til os, vi vil også meget gerne høre nyt fra jer. Jeg fandt først ud af i dag at tvillingerne er blevet døbt og det skete ved at Frederik og Mary pludselig var lige op i mit ansigt på en sladerblads-forside, da jeg stod i kø i K-mart. Så er man altså for lidt opdateret hjemmefra, når det kan gå forbi ens næse!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar