torsdag den 13. januar 2011

Vores nye hjem i Brunswick

Bye bye Richmond
Fredag d. 7. jan. havde vi vores sidste aften i huset i Richmond med Fiona, Luke og Jen (Den amerikanske pige Ashley var taget videre til Adelaide dagen forinden). Vi grillede og hyggede med dem og med Fionas kæreste Nick. Vi grillede kænguru, hvilket smagte helt forrygende. Det smagte ret meget som rådyr, og havde også samme konsistens og farve, så det kan godt anbefales:)

Luke, Nikolaj, Line, Nick, Jen og Fiona

Mens vi sad og hyggede kom der nogle possums forbi i haven. Possums er på størrelse med en kat, men har meget kortere ben. De er overalt men kommer kun frem når det er mørkt, man kan stort set ikke gå ud i mørke uden at se en possum med det samme. De gør ikke noget, andet end at kravle rundt i træerne. Vi har fået at vide at nogle possums er så tamme af man kan kæle dem, vi skal dog lige vænne os til dem, da vi jo ikke er vandt til vilde dyr i så stort et omfang i Danmark, og vi er jo slet ikke vandt til at man kæler med vilde dyr...

Vores lille possum-ven

Hello Brunswick
Lørdag d. 8. flyttede vi fra Richmond til Brunswick. Brunswick er tættere på centrum og mere "med på beatet". Det er mere hvad de unge vil have:)
Brunswick er fyldt med barer og musiksteder, cafeer, restauranter og fede butikker, så det virker som et rigtig godt område, hvor der er masser af liv i gaden alle ugens dage. Umiddelbart skulle det være til at finde live musik hver eneste dag i ugen inden for ca. 10 minutters gå-afstand fra hvor vi bor. Så vi skal nok komme ud og høre en masse upcomming Melbourne bands i løbet af vores tid her:) Bl.a. skal vi på lørdag på en bar for at høre Kieran, som var udvekslingsstudent på Lines gymnasium i noget af 1. og 2.g. Det bliver rigtig sjovt at høre ham spille igen:)

I Brunswick er vi flyttet ind hos Mark og Krista, som vi har fået kontakt til gennem Kieran. De er begge rigtig søde, så det er super at bo hos dem:)

28 Warburton st., VIC, 3056 Brunswick
Vores hus gemmer sig bag beplantningen

Som I kan se på billedet er grunden ikke særligt bred. Dette er meget typisk her i Melbourne - eller vidst nok generelt i Aussie-storbyerne. De bor stort set alle sammen i huse i stedet for lejligheder, og så er det share-houses, ligesom begge de huse vi nu har boet i. Til gengæld er de fleste grunde ret små og er dækket ca. 3/4 af selve huset, så der er ikke meget plads tilbage til have.
På denne grund er der en lille bitte forhave, der er helt groet til, så er der en lille sti langs husmuren på den ene side af huset og bag huset er der en baghave på ca. 5 x 5 meter. Dog er der nogle store træer, som sørger for at baghaven ikke rammes af sollys, hvilket er lidt ærgeligt. Men det er stadig super at der er en have vi kan gå ud i, det er vi jo ikke vandt til på Nørrebro...

Her ses huset lidt bedre

Her ses vores lille baghave

Da der bor næsten 4 mio mennesker i Melbourne og de fleste bor i huse, gør det naturligvis byen kæmpe stor areal-mæssigt. Dog virker den ikke særligt stor, netop fordi de alle sammen bor i huse og der er haver over det hele. Det virker nemlig ret forstadsagtigt lige så snart man kommer uden for selve centrum af byen, hvor der er højhuse. Uden for selve centrum er byen delt op i de forskellige områder fx. Brunswick og Richmond som vi kender det med Nørrebro, Østerbro osv. i Kbh. Her er der dog naturligvis mange mange flere områder og hver område har hver sit "centrum", hver sin charme, stemning osv. Så der er nok at udforske rundt omkring i byen.

Her ses fællesrummet i huset. I forgrunden ses vores 12" tv og vores gas-pejs og i baggrunden ses køkkenet og spisebordet


Her ses stuen, billedet er taget ovre fra køkkenet.
 Vores værelse
Vi arbejder i øjeblikket på at møblere og indrette vores værelse. Det kom kun med en madres og et skab, så vi har været i Ikea og købe en senge-ramme og en reol og så skal vi i en genbrugsbutik en af dagene og købe et bord og nogle stole.

Line samler vores nye seng

Nikolaj slapper af i vores nye seng!! Arbejdsfordeling??

Cykler
Man er vel dansker og er vandt til at cykle en masse, og specielt i Kbh hvor vi begge er helt afhængige af vores cykler. Derfor har Line nu skaffet sig en cykel og Nikolaj køber en mountainbike meget snart. Så kan den også bruges til at køre rundt ude i Dandenongs regnskoven igen samt andre steder... 

Jubii ny cykel... Saml selv fra K-mart...

Nikolaj justerer bremser og gear

Ihh hvor dejligt med ny cykel og gratis cykelhjelm foræret af Mark. Det er lovpligtigt at bruge cykelhjelm i Aussie.
De næste 3 uger står for Nikolajs vedkommende på mere engelsk kursus på Swinburne University og for Lines vedkommende på mere ferie og Australian Open, hvor hun har 5 dages groundpass, der giver adgang de alle de kampe man kan nå fordelt på 5 valgfri dage. Dog gælder billetten ikke til de to største baner. Vi regner dog begge med at købe billet til en kvartfinale - forhåbentlig en herrekamp. Det bliver sjovt...
Derudover har vi bestilt billetter til Tasmanien hvor vi rejser ned om 3 uger...

Mht. oversvømmelserne så er de langt fra os og vi er ikke berørt af det, men det fylder naturligvis utroligt meget i Australien lige nu. Vi er dog ikke sluppet helt for regnvejret her i Melbourne, hvor det har regnet stort set uafbrudt i tre dage nu og umiddelbart fortsætter nogle dage endnu. Så der kommer til at gå lidt tid før Line kan arbejde videre på sin tan;-)

Ha det godt og giv lyd fra jer når der sker noget spændende i Danmark.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar