søndag den 30. januar 2011

Geelong og omegn

I weekenden den 28-30 januar besluttede vi os for at vi skulle opleve noget. Vi bookede derfor et værelse på et hostel i Victorias næststørste by, Geelong. Vi ankom med tog fra Southern Cross, Melbourne, om aftenen, chekede ind på hostel og gik ud for at se nærmere på Geelong og bylivet.

Nikolaj foran Queen Victoria market som fredag aften var flyttet til Geelong i lille udgave. Normalt ligger det i Melbourne.
Langs vandet i Geelong var der over 100 forskellige slags træfigurer som de fem (!) der er vist her...


Denne fancy bygning var lavet kun for at rumme en gammel trækarusel som man kan se inde i bygningen til venstre!


Vi endte på denne meget hyggelige bar, hvor der var fyldt med retro møbler. Og så var der hængt Barbiedukker op i loftet.

Efter et par øl besluttede vi os for at gå tilbage på værelset. Vi havde nemlig besluttet at vi skulle nå en masse om lørdagen.
Lørdag morgen kl. 9.11 gik bussen mod Barwon Heads. Her blev morgenmaden fortæret på en bænk ud til vandet, hvor efter vi gik til Jirrahlinga Koala & Wildlife Sanctuary. En Wildlife park/dyrehospital hvor de har alle de mest kendte Australske dyr (se billeder neden for). Det var lidt snyd at se dem i fangeskab men vi ville nu være sikre på at komme til at se dem alle sammen, og her havde vi mulighed for at komme helt tæt på. Vi kan bl.a. fortælle at en koala har en vildt blød pels.


Her sidder en af deres mange koalaer og får sig en velfortjen powernap på 6-8 timer.

Kender ikke det oprindelige navn, men en eller anden form for reptil

Alm. kænguru. I parken fandes flere forskellige arter. f.eks. de små wallabees.

Nikolaj studerer en wombat på tæt hold

En emu sammen med kænguruer

Efter vi havde set dyr nok gik turen videre med bus til næste by, Ocean Grove, hvor vi spiste frokost og turen fortsatte derefter med den næste bus til Point Lonsdale (du læste rigtigt 'næste bus', bussen kørte kun ca 2 hver 3. time).

Ved Point Lonsdale gik vi en tur langs stranden ud til et kendt fyrtårn. Vi overvejede at gå hele vejen langs stranden til vores sidste destination, Queenscliff, men heldigvis spugte Line nogle lokale om afstanden, og det var absolut ikke gåafstand.
Line foran fyrtårnet i Point Lonsdale

I Queenscliff havde vi booket en snorkeltur med sæler og delfiner. Det endte dog med at delfinerne ikke ville vise sig denne dag så der var 'kun' mulighed for at se sæler i vandet på tætteste hold.


Line der efter besvær er kommet i våddragten
Første stop på turen var sælerne. På dette bygningsværk midt ude i vandet boede en koloni af han sæler, nogle som vejede op til 300 kg.
Line foran platauet fyldt med sæler

Denne sæl var en af de mange nysgerrige som valgte at hoppe i vandet og svømme rundt sammen med os

Da sælerne ikke ville lege med os mere, og strømmen i området var blevet stærkere fortsatte jagten på delfinerne. De dukke dog aldrig op og tiden blev i stedet slået i hjel med udspring og andet leg i vandet.


Nikolaj i spring fra bådens tag

Line bliver trukket i reb efter båden hvilket var sjovt men ret hårdt.

I ny og næ skulle der også slappes af turen skulle nydes

Da delfinerne som sagt ikke viste sig tog vi til et menneske-skabt stendige midt i vandet mellem to halvøer. Oprindeligt lavet for at få fjentlige skibe til at sejle tættere på land så de var inden for skudafstand. Nu er diget opholdssted for rigtig mange af denne fugleart (se billede neden for) samt et fantastisk sted at snorkle. Rund om stenene i vandet er der et rigt dyreliv af forskellige fisk i mange farver.
Fuglene som havde deres koloni på stendiget

Turen sluttede kl 21.30 og den sidste bus tilbage til Geelong var derfor gået. Dette havde vi heldigvis opdaget inden vi gik om bord og vi fik arrangeret at vi kunne få et lift tilbage af en tysk pige som også var med på turen.

Tilbage i Geelong gik vi på en bar som ligger på spidsen af en mole. En kold øl og udsigt over by og vand var lige hvad vi trængte til efter en lang tur.

Søndag havde temperaturen rejst sig til underkanten af de 40, det var derfor for varmt til at lave andet end at tage på stranden i Geelong. Om eftermiddagen tog vi toget tilbage til Melbourne efter en skøn weekend.

fredag den 28. januar 2011

Dandenong Ranges National Park

Søndag d. 23. januar var vi i Dandenong Ranges National Park sydøst for Melbourne. Nikolaj har tidligere været her med Etienne fra engelskkurset for at cykle på mountainbike, men denne gang var vi der for at vandre rundt og nyde naturen.

Vi startede med at gå op af en rute der hedder "thousand steps" og derefter vandrede vi rundt i 5 timer, hvor vi forsøgte at finde hen til et vandfald. Dog var kortene som vi havde til at navigerer efter rimelig mangelfulde for at sige det mildt og på et tidspunkt fandt vi ud af at vi havde brugt ca. 2 timer på at gå rundt i en stor ring, da vi mere eller mindre endte ved udgangspunktet - tror vi da! Dette ved vi jo egentlig heller ikke med sikkerhed, da vi ikke rigtig kunne se noget specifikt på de kort vi havde med. Men vi kom i hvert fald ikke i nærheden af noget vandfald. Så meget er sikkert. Det må blive næste gang vi er derude...
Tilsidst havde vi faktisk ret travlt med at finde ud af hvor vi befandt os henne, så vi kunne finde ud af skoven inden det blev mørkt, og på rigtig spejder-manér navigerede vi via solen! Ja vi meget er dygtige:)

Langt om længe, da det var 3-4 timer siden vi sidst havde set en vand-fontæne til at fylde vores tomme vandflasker op med og derfor var rimelig dehydrerede, fandt vi ud. Humøret var dog stadig højt, da vi havde haft en rigtig god tur hvor vi havde set en masse eksotiske dyr (heriblandt en kænguru) og en masse smuk tempereret regnskov.

De fleste af dyrene som vi så kan ses under fanen "eksotiske dyr", men der kommer også lige lidt billeder her:
Her er vi i starten af "thousand steps"

Nikolaj på "thousand steps"

Altså sådan noget kan jo aldrig rigtig gengives på billeder, men der var bare SÅ smukt og frodigt og meget regnskovsagtigt. Det er ikke en tropisk regnskov men en tempereret regnskov.
Wikipedia: Regnskove opstår overalt, hvor nedbørsmængden overstiger fordampningstabet måned for måned.

Nikolaj står og kigger efter en stor "yellow-tailed black cockatoo som vi så

Puha hvor er der stejlt! Og nogle løb endda op og ned af trapperne selv om det var over 30 grader varmt!

Her er stadig meget stejlt! Nikolaj og Etienne gik op af trapperne med cykler på skulderen sidst de var der! Det er jo vanvid!

Jubii... We made it to the top

Der var så mange smukke fugle over det hele, men det var svært at tage gode billeder af dem. De gad ikke rigtig posere for kamera-damen ude i solen, de gemte sig mest i skyggen eller bag blade.




Billedet vender ikke forkert, fuglen sidder bare lidt mærkeligt!

Undervejs på vores gå'en rundt i ring kom vi til dette smukke udkigspunkt


Echidna

Kænguru - første levende kænguru vi har set

Kænguru

torsdag den 27. januar 2011

Australian Open

Det er nok ikke gået nogle forbi at der de sidste par uger har været Australian Open, og da dette foregår lige rundt om hjørnet her i Melbourne måtte Line naturligvis købe sig adgang til at se verdens bedste tennisspillere kæmpe om årets første Grand Slam... Et relativt billigt fem dages ground-pass gjorde dette muligt ved at give adgang til alle udendørsbanerne, dvs. ikke de to største baner, fem vilkårlige dage i løbet af turneringen! Og det har været helt fantastisk. Fem dage spækket med fantastiske tenniskampe fra morgen til aften + en ekstra aftenbillet for at se Nadal i kvartfinalen har været helt fantastisk og ubeskrivelig underholdning!


Sådan ser der ud lige når man kommer ind på området i Melbourne Park. I forgrunden kan man sidde i solen og via en storskærm følge med i kampene der foregår på centre court. 

Melbourne Park med nogle af de mange baner der spilles på

Melbourne Park med nogle af banerne
I løbet af de fem dages ground pass jeg havde, fik jeg set rigtig mange af de helt store stjerner, faktisk langt flere end jeg havde turdet håbe på. nogle af dem så jeg i action, mens jeg så andre på træningsbanerne. Dog lykkedes det aldrig at finde Caroline Wozniacki på træningsbanerne, så hende fik jeg ikke set. 

Andy Murray (GBR) [5]

Fernando Verdasco (ESP) [9]

Francesca Schiavone (ITA) [6]

Jo-Wilfried Tsonga (FRA) [13] er meget glad for at have vundet en kamp


Justine Henin (BEL) [11]
 
Kim Clijsters (BEL) [3]

Maria Sharapova (RUS) [14]

Nikolay Davydenko (RUS) [23]

Novak Djokovic (SRB) [3]

Robin Soderling (SVE) [4]

Roger Federer (SUI) [2]

Victoria Azarenka (BLR) [8]

Bob og Mike Bryan (USA) [1] vs.  Carlos Berlocq (ARG) og  Pere Riba (ESP)

Gratis billet  til centre court?! Ja tak!
Mens jeg sad og så de førsteseedede i herredouble, var jeg så usandsynlig heldig at en fyr kom og spurgte mig om jeg ville have hans billet til centre court. Man køber nemlig enten en dagbillet eller en aftenbillet, og med en dagbillet har man adgang fra kl 11-19. Kl. var på dette tidspunkt 16 og fyren havde været derinde siden kl 11, og ville gerne ud til udendørsbanerne for at slappe af og drikke nogle øl, så han gad ikke lige blive derinde for at se Federer spille...(!) Men det ville jeg MEGET gerne, så jeg skyndte mig derind og var heldig at se 2½ sæt af Roger Federer (SUI) [2] vs. Xavier Malisse (BEL) på Rod Laver Arena (Centre court) og det var SÅ fedt... Det var helt ubeskriveligt at være så tæt på tidens nok aller største tennisstjerne på centre court til en Grand Slam turnering... Hvor heldig kan man være at få det foræret!

Roger Federer (SUI) [2] vs. Xavier Malisse (BEL) på Rod Laver Arena

Roger Federer (SUI) [2]

Federer efter han havde vundet kampen

Jeg er MEGET glad for at stå på Rod Laver Arena

Kvartfinale med Nadal og Ferrer
Senere i turneringen havde vi købt aftenbilletter til en af kvartfinaledagene. Når man køber billetterne er det endnu ikke afgjort hvem der skal spille, men vi var heldige at det var Nadal der skulle spille. Desværre blev han skadet undervejs i kampen og tabte som bekendt, men det var alligevel en mega stor oplevelse, nok primært for undertegnede, der er tennisnørd, men vidst også for Nikolaj da det jo er blandt de største sportsbegivenheder i verden og dermed i sig selv er en stor oplevelse.

Vi så Nadal i kvartfinalen på Australien nationaldag, så det startede med underholdning fra det australske pigekor

David Ferrer (ESP) [7] vs. Rafael Nadal (ESP) [1] på Rod Laver Arena

David Ferrer (ESP) [7]


Rafael Nadal (ESP) [1]


Da kampen som nævnt blev spillet på Australia day (nationaldagen) så var der fyrværkeri midt i kampen

Til kvartfinalen mellem David Ferrer (ESP) [7] og Rafael Nadal (ESP) [1] på Rod Laver Arena
Billederne der er vist her er naturligvis kun en brøkdel af de billeder jeg har af alle spillerne. Til de af jer der er interesserede, så ligger der mange flere billeder på min Facebook-profil. Specielt er der mange billeder af Federer, da jeg både så ham til træning og på centre court... :)
Alt i alt var det helt fantastisk at opleve en Grand Slam turnering. Mon ikke man på et tidspunkt kunne finde på at tage til England for at besøge Daniel og Martine og så samtidigt lige flette lidt Wimbeldon ind!?:)