Adelaide
Lørdag d. 17. september fløj vi til Adelaide, hvor vi blev hentet i lufthavnen af Nathalia (Lines gymnasie-veninde) som læser et semester wine-making på University of Adelaide.
Vi startede med at tage til Central Market, hvor vi spiste morgenmad og efterfølgende gik lidt rundt på markedet for at handle lidt ind. Efter dette gik vi en kort tur rundt i byen, bl.a. forbi universitetet, hvorefter vi sådan set havde set det der er værd at se i Adelaide og vi kørte mod Adelaide Hills uden for byen, hvor vi tog på vintur med Nathalia som privat vin-ekspert - meget fornemt!
 |
| Line og Nathalia spiser morgenmad på Central Market |
 |
| Nikolaj i en meget hyggelig te-butik i Adelaides hovedgade |
 |
| Nikolaj og Nathalia til vinsmagning hos Nathalias studiekammerat og housemate. |
 |
| Vi spiste frokost og drak kaffe i en rigtig hyggelig lille tysk by Hahndorf |
 |
| Vin og ost i Adelaide Hills |
 |
| På vej tilbage mod Adelaide kørte vi forbi Mount Lofty, hvor vi nød en lettere diset udsigt mod byen |
Vi overnattede hos Nathalia, men inden da grillede vi med nogle af hendes venner og veninder. Søndag morgen gik vi fra Nathalia ind til byen hvor vi spiste morgenmad på en café inden vi gik til togstationen og hoppede på toget mod Alice Springs.
 |
| Nikolaj er grill-meistro |
 |
| Middagen gøres klar hos Nathalia |
The Ghan - 25 timer og 1500 kilometers togtur: Adelaide - Alice Springs
7 minutter før afgang ankom vi til tog-stationen og var klar til afgang, men blev mødt af tog-personale, der virkede meget stresset på vores vedkommende og fablede om at vi skulle skynde os at checke ind. Det viste sig at alle andre passagerer allerede sad i toget og at man skulle have checket ind 60 minutter før afgang - det havde vi ikke lige set på billetten! Med næste afgang mod Alice Springs 3 dage senere, fik vi heldigvis lov til at komme ombord og var hurtigt på vej afsted ind i ingenting midt i Australien.
 |
| Nikolaj lægger kabale i restaurant-vognen |
 |
| Vi havde taget de billige side-pladser og havde dermed ikke en seng - men der var rigeligt plads, mindst dobbelt så meget som i et fly, så det var rigtig fint |
 |
| På langt størstedelen af den 1500 km lange togtur havde vi denne udsigt ud af vinduet |
 |
| Dog var der også ting at kigge på ud gennem vinduet, som denne "Iron Man" der var blevet stillet op midt i ingenting og hvor tog-føreren satte farten ned, så vi kunne nå at tage billeder! |
 |
| Her krydser vi Finke River i Northern Territory - den er tørret ud langt størstedelen af året |
Os og kakerlakkerne i Alice Springs
Efter 25 timer havde vi tilbagelagt 1500 km igennem South Australia og Northern Territory og ankom kl. 13.30 til meget varme Alice Springs. Her brugte vi resten af dagen på at gå lidt rundt i byen. Om aftenen gik vi ud for at drikke en enkelt øl, og her måtte Line sande at Alice Springs nok ikke lige bliver yndlings byen... Man skulle gå i zigzag op ad gågaden for ikke at træde på alle de kakerlakker som det vrimlede med. Aldrig nogensinde har vi set så mange kakerlakker!
Kl. 6 næste morgen blev vi hentet i den bus, som skulle bringe os rundt i central-Australien de efterfølgende tre dage.
 |
| Os foran the Ghan |
 |
| Nikolaj tæmmer en kamel |
 |
| Line ved en udtørret flod |
 |
| Nikolaj på vej op af ANZAC Hill |
 |
| Solnedgang set fra ANZAC Hill lookout over Alice Springs |
Dag 1: Kings Canyon
De første seks timers tid gik med at køre fra Alice Springs til Kings Canyon, hvor vi var på en tre timers hike. Herefter kørte vi yderligere nogle timer, samlede brænde så vi kunne få varme og aftensmad lavet på bål om aftenen, og kørte så videre til Curtin Springs hvor vi slog lejr for natten.
 |
| Nikolaj foran vores bus - endelig er vi på vej |
 |
| Det er ikke for sjov at man kalder central Australien for "the red centre". Jorden ser sådan ud overalt derinde... |
 |
| Nikolaj på vej op på toppen af Kings Canyon |
 |
| Nikolaj ser ud over Kings Canyon |
 |
| Line på hike i Kings Canyon |
 |
| Os ved Kings Canyon |
 |
| Line i Kings Canyon |
 |
| Inde midt i Kings Canyon, der ligger midt i Australiens ørken, var der pludselig en lille oase fyldt med træer |
 |
| Line ved et lille vandhul, der også lå i oasen |
 |
| Oasen i Kings Canyon |
 |
| Kings Canyon |
 |
| Nikolaj samler brænde ind til aftenens bål så vi kan få varme og mad |
 |
| Så har vi lavet bål i Curtin Springs, hvor vi slog lejr for natten og sov i soveposer under åben himmel rundt om bålet |
Når man er ude midt i ingenting i den Australske Outback og dermed slipper for lysforurening er der en fantastisk stjernehimmel. Vi har desuden ladet os fortælle af en tysk fysik-studerende som Line kender fra Melbourne university at man kan se flere stjerner fra den sydlige halvkugle end man kan fra den nordlige. Fantastisk er det i hvert fald!
 |
| Fantastisk stjernehimmel! Der hvor stjernerne er tættere (hvor det ser lidt tåget ud) er mælkevejen |
 |
| Stjernehimlen set over imod vores lejr |
 |
| Mælkevejen |
Dag 2: Kata Tjuta og solnedgang ved Uluru
Efter at være stået op, spist morgenmad og have rullet vores soveposer sammen kørte vi mod Kata Tjuta (også kaldet the Olgas), hvor vi hikede i nogle timer. Efter dette kørte vi til et Cultural Centre ved Uluru, hvor man kunne lære om Anangu-folket - den oprindelige befolkning som har levet inde i Central Australien (hvad de færreste ved, er at navnet "Aboriginal" er af racistisk karakter).
Herefter gik vi en kort tur lidt af vejen rundt om Uluru, mens vores guide fortalte os om Anangu-folkets kultur, deres traditioner osv. Vi så solnedgangen og spiste aftensmad med udsigt til Uluru og sluttede dagen af med at hygge rundt om et lejrbål sammen med vores guider og resten af vores gruppe.
 |
| På vej til Kata Tjuta så vi disse vilde kameler. Det anslås at der lever ca. 1 million vilde kameler i Australien |
 |
| Ude midt i ingenting hvor alt ellers bare er flat rejser Kata Tjuta sig i det fjerne |
 |
| Line i Kata Tjuta |
 |
| Hele gruppen på vandring i Kata Tjuta |
 |
| Vores guide Cooper forklare hvordan Kata Tjuta er dannet. Vi fik både forskernes forklaring og Anangu-folkets forklaring |
 |
| Os på vandring ved Kata Tjuta |
 |
| Her kan man se hvordan Kata Tjuta er bygget op, det er en masse sten i forskellige størrelser som sidder sammen og danner "bjergene". |
 |
| Line på vandring i Kata Tjuta |
 |
| Fantastisk udsigt over kata Tjuta fra et lookout |
 |
| Line i Kata Tjuta |
 |
| Kata Tjuta set fra en parkeringsplads hvor vi spiste frokost |
 |
| Uluru - verdens største sten! Og stor er den... Den er 348 meter høj og 9,4 km i omkreds! |
 |
| Nikolaj på tur lidt af vejen rundt om Uluru |
 |
| Nikolaj kigger på rock-art i en hule i Uluru |
 |
| Rock-art på Uluru |
 |
| Cooper fortæller historier om Anangu-folkets levevis, traditioner osv. |
 |
| Os foran Uluru ved solnedgang, hvor stenen som bekendt skifter farve |
 |
| Der kommer ca. 400.000 turister om året til Uluru, og selv om vi ikke kom i højsæsonen slap vi heller ikke for mængderne ved parkeringspladsen hvorfra man ser solnedgangen |
Dag 3: Solopgang og morgenmad ved Uluru samt Uluru base-walk
Vi star
tede den sidste dag med at se solen stå op ved Uluru, mens vi spiste morgenmad og fik selskab af en dingo. Efter dette gik vi Uluru base-walk (
gik hele vejen rundt om Uluru) og blev så sat af for at flyve hjem til Melbourne fra lufthavnen tæt ved Uluru - og slap dermed for at køre seks timer tilbage til Alice Springs for så at flyve derfra.
 |
| Uluru i solopgang |
 |
| Os på base-walk rundt om Uluru |
 |
| Kan du finde Darth Vader i Uluru? |
 |
| Nikolaj ved rock-art på Uluru |
 |
| Rock-art på Uluru |
 |
| Casper the friendly ghost |
Man kan bestige Uluru - hvis altså man ikke har respekt for den oprindelige befolkning. Uluru er hellig for Anangu-folket og i bunden af ruten op af Uluru, står der et skilt hvorpå der opfordres til at man respekterer Anangu-folket ved ikke at bestige Uluru.
Det menes at Uluru er 500 millioner år gammel og det ses tydeligt at turisterne allerede har sat deres mærke (tatovering som Anangu-folket beskriver det) på stenen efter at have bestiget den i blot 40 år.
Der arbejdes på at lukke "The Climb", således at man ikke længere kan bestige stenen. Til dette kræves at alle medlemmer af et Uluru-udvalg, enstemmigt beslutter at ruten skal lukkes. Men hvert år de sidste ca. 10 år har én person stemt imod at lukke "The Climb", og denne ene person er representanten for turisme-ministeriet!
 |
| Her ses det hvor mange mennesker der vælger ikke at respekterer den oprindelige befolknings ønske om at man ikke bestiger deres hellige sten. |
 |
| Endnu et billede hvor man kan se hvor meget blot 40 års bestigning af Uluru allerede har slidt på den |
 |
| Line venter på frokost i et frygteligt turist resort tæt ved Ayers Rock Airport, mens vi venter på at flyve til Melbourne via Sydney |
Alt i alt havde vi en helt fantastsik tur, både i Adelaide med Nathalia, i "The Ghan" fra Adelaide til Alice Springs og på vores tre dages tur i "The Red Centre". Specielt sidstnævnte var helt specielt lærerigt, og vi holder gerne et mindre foredrag om den oprindelige befolkning i Central Australien hvis nogle skulle være intereserede...