Onsdag d. 2. februar havde Nikolaj langt om længe sidste undervisning på engelskkurset og d. 3. fik han beviset på at han er bestået og dermed kan blive optaget på bacheloruddannelsen i Marketing. Men inden semesteret på uni starter for os begge to havde vi lige nogle ugers ferie sammen. Dette valgte vi at tilbringe på Tasmanien, hvor vi lejede en campervan til at køre rundt i og bo i alle 11 dage vi var der.
Hobart
Lørdag d. 5. landede vi i Hobart og brugte dagen på at se byen.
 |
| Hobart |
 |
| Her er vi på Salamanca Market i Hobart |
 |
| Der var søstjerner i vandet ved havnen i Hobart |
 |
| Dette billede er til ære for den ældre del af vores læsere (+40). Vi ved at en del af jer render rundt med falske knæ, dårlig ryg eller andre skavanker. Måske skulle I overveje at tilbringe jeres søde pensionsliv i Hobart, hvor der er særlig parkering til seniorer tæt på indgangen til supermarkederne... |
Dagen efter vandrede vi op til toppen af Mount Wellington (1270 m) lige uden for Hobart. Det var en skøn tur med fantastisk udsigt undervejs til toppen og da vi startede turen var det ca. 20 grader med solskin, men da vi nærmede os toppen, kom der pludselig snevejr ud af det blå. Det sneede i ca. 5 minutter og forsvandt så endnu mere pludseligt end det var kommet.
 |
| Nikolaj i snevejr på vej op af Mt. Wellington |
 |
| Det kan næsten se ud som om der er en fejl i dette billede, det er der dog ikke, det er blot snevejret der forsvinder ret pludseligt! |
 |
| Dette billede er taget næsten helt oppe på toppen af Mt. Wellington. Hobart ses i baggrunden. |
Bruny Island
Efter Mount Wellington sejlede vi med færge til Bruny Island sydøst for Hobart.
 |
| Bruny Island |
 |
| Aftensmad på stranden i Adventure Bay på Bruny Island |
 |
| Nikolaj holder udkig efter pingviner der kommer ind fra havet ved mørkets frembrud |
 |
| Det var disse små pingviner vi holdt udkig efter. Der kom da også masser ind fra havet til deres unger, men de kom da det var blevet helt mørkt og det var derfor umuligt at tage billeder af dem. I må derfor nøjes med denne udstoppede udgave som blev vist frem af en vaske ægte Ranger-dame, der fortalte om pingvinerne. Vi overvejede meget kraftigt at stjæle pingvinen med hjem til pingvin-freak Thomas, men du må desværre også nøjes med dette billede. |
Tasman Peninsula
Efter Bruny Island kørte vi nordpå gennem Hobart og videre til Tasman Peninsula, hvor vi så en masse smuk natur og fik sagt "wow" mange mange gange.
 |
| Tasman Peninsula |
 |
| Her er vi ved "Tesselated Pavement" i Pirates Bay. Klipperne har slået revner pga. af et eller andet særligt fænomen, så de ligner klinker. |
 |
| Ved Tesselated Pavement fandt Nikolaj dette hajhoved |
 |
| Nikolaj ved Fossil Bay lookout |
 |
| Tasman arch |
 |
| Line ved Devil's kitchen (spørg ikke hvorfor det hedder sådan) |
 |
| Foran vandfald i Waterfall Bay |
 |
| Her står vi ved Waterfall Bluff, og det gik bare lodret ned lige ved siden af hvor vi stod. |
 |
| På vej væk fra Tasman Peninsula mødte vi denne søde wombat midt på vejen |
Maria Island
Vi brugte en hel dag på en lille ø ud for østkysten der hed Maria Island. Øen er én stor national park og er bilfri. Vi sejlede ud med en lille båd kl. 9 og hjem igen kl. 17.
 |
| Maria Island |
På Maria Island startede vi med at gå op til en bjergtop, der hed "Bishop and Clerk" (599 m), hvilket vi troede blot var en bjergtop ligesom Mt. Wellington uden for Hobart, hvor man kunne gå hele vejen til toppen, selv om det var stejlt øverst oppe. Og når man så nåede toppen, så var der stort og rimelig fladt og det var svært at se præcis, hvor toppen var henne. Men denne tur var helt anderledes. Man kunne ikke bare gå hele vejen til toppen, i starten gik vi bare op ad på en græsmark, så blev det lidt stejlere gennem noget skov, derefter endnu stejlere hvor ruten var på en bjergside kun med store løse sten og til sidst var det kæmpe store sten og klipper som vi decideret skulle klatre op af, for tilsidst at komme op til hvad der føltes som toppen af verden!
 |
| Her nyder Line udsigten på starten af turen. Billedet her er til ære for højdeskrække folk som Lines søster Dorte og Nikolajs far Torben samt andre sarte sjæle... |
 |
| Her ses Nikolaj på vej op af det stejle bjergside med store løse sten |
 |
| Her ses det hvordan vi måtte kravle og klatre op af klipperne for at komme helt til toppen |
 |
| Her sidder vi oppe på toppen af Bishop and Clerk, hvor vi absolut var højere oppe end alt andet i nærheden, og der var kun 1-2 kvm plateau på toppen. Det var SÅ UBESKRIVELIGT FEDT! |
 |
| Dette var ruten som vi gik. Helt nede fra havnen hvor båden lagde til og op til Bishop and Clerk (599 m) |
 |
| På vej tilbage så vi denne 1 - 1,5 meter lange slange |
 |
| På vej tilbage fra Bishop and Clerk |
 |
| Dette var ruten som vi gik, helt op til øverste plateau, der var langt højere end alt andet i nærheden i modsætning til hvad det ser ud til på billedet her. Det snyder lidt... |
 |
| Efter Bishop and Clerk lånte vi cykler og cyklede ud til "Painted Cliffs" |
 |
| Ved "painted cliffs" der er formet af tidevandet og farvet af jernoxid |
Efter vi kom retur med færgen fra Maria Island, spiste og sov vi ved havnefronten, inden vi dagen efter spiste morgenmad og badede, før vi kørte videre nordpå op af østkysten.
 |
| Når man bor i en campervan må man improvisere lidt når det kommer til at bade. Derfor var badene i kolde brusere ved strande eller som her med koldt vand i en balje. Billedet er cencureret til ære for de sarte læsere. |
Freycinet Peninsula
 |
| Freycinet Peninsula |
 |
| Her ses vi foran Wineglass Bay som er et af de få absolut "must do" på Tasmanien. And we did it... |
 |
| På stranden i Wineglass bay |
 |
| Vandet var piv koldt, men Nikolaj skulle selvfølgelig lige i vandet, bare så han kan sige at han har badet i Wineglass bay |
 |
| En Wallaby (mini kænguru) på stranden i Wineglass bay |
Bay of Fires, regnskov og vandfald
Efter fem dage fyldt med indtryk havde vi brug for lidt afslapning og havde håbet på at bruge en hel dag ved stranden med afslapning og snorkling ved Bay of Fires, som er 29 km af bugte ved siden af hinanden med den ene strand smukkere end den anden. Dog regnede det hele dagen, så vi kom kun lige hen til en enkelt bugt, sagde "wow" (ikke fordi vi SKULLE, men fordi vi faktisk var imponerede, ligesom alle andre steder vi kom hen. Den mest brugte sætning for Nikolajs vedkommende er helt sikkert: "Wow, hva' mus") og kørte videre vest over mod Launceston. På vejen så vi en masse regnskov og nogle vandfald.
 |
| Bay of Fires |
 |
| På en strand i regnen ved Bay of Fires |
 |
| Her sidder vi og spiser frokost med udsigt til Columba Falls (90 m højt), mens der var en kort pause i regnen. |
 |
| Nikolaj i regnskoven som man skulle igennem på vejen til Columba Falls |
 |
| Bunden af Columba Falls |
 |
| Ved Columba Falls |
 |
| Svampe-nørden skulle selvfølgelig undersøge disse meget røde svampe |
 |
| Her er vi på tur rundt i en regnskov, mens det regner naturligvis... |
Launceston
Dag nr. 7 på vores tur brugte vi i Launceston, hvor vi egentlig ikke lavede så meget. Vi gik rundt i byen, som er hyggelig, men rimelig hurtig set, så var vi i Cataract Gorge som er et smukt naturområde lige midt i byen, hvor vi røg i en turist-fælde, og så var vi på bar for at få en enkelt øl, mens vi i smug fandt en stikkontakt og ladede kameraet op, så vi kunne klare resten af ferien batteri-mæssigt.
 |
| Launceston |
 |
| Dette var turist-fælden som vi røg i. Der gik en stollift på tværs af området Cataract Gorge, alle steder havde vi læst og hørt fantastiske ting om den lift og folk skrev i brochurer at det var blandt deres "highlights" fra Tasmanien m.m., så vi tænkte at det måtte jo være fantastisk og det skulle vi da prøve. Det viste sig dog at være en ganske almindelig stollift som man kender fra skisportsstederne dog virkelig gammel og langsom. Den bragte os fra den ene side af området til den anden ca. 400 meter væk og man kunne intet se fra liften som man ikke kunne se ved at gå de 400 meter. På- og afstigningen var virkelig på- og afstigning for dummies, med fodaftryk på jorden der viste hvor man skulle stå og en mand der forklarede hvordan vi skulle sætte os ned på stolene når de kom rundt om hjørnet og så fik vi lov til at betale 12 dollars (ca. 70 kr) pr person for en enkelt tur. Hehe... Men vi kunne da ikke andet end at grine lidt af det. De er nok ikke så vandt til kilometer lange stollifte på skipister som vi er. |
 |
| Cataract Gorge i Launceston set fra stolliften |
 |
| Her er vi rafinerede og laver burgere på vores lille gasblus. Man kan sagtens riste boller på en pande... |
 |
| Nikolaj skulle selvfølgelig gå over dette væltede træ! |
 |
| Og han klarede at komme over på den anden side uden at få våde fødder. *HOST*via*HOST*broen*HOST* |
 |
| Her går vi langs vandet der leder til Liffey Falls. Læg mærke til den sjove belægning, der er under vandet. Det er noget helt fladt klippe-sten-agtigt, der har slået helt lige revner, ligesom vi så ved "Tesselated pavement". |
 |
| Ved et mindre vandfald på vej til Liffey Falls |
 |
| Ved Liffey Falls |
Midlands and lake country
Efter Liffey Falls havde vi fået nok af vandreture, vandfald, flotte bjerge og klipper, så i stedet for at fortsætte vest over mod Cradle Mountain kørte vi sydover til midten af Tasmanien som de kalder Midland eller Highland, da midten af Tasmanien er dækket af et stort forholdsvist fladt plateau i 1000 meters højde, der er fyldt med søer, hvor det skulle være "lige så nemt at fange en ørred, som at få våde fødder". Her ville vi slappe af og fiske lidt for at få noget afveksling.
 |
| Highlands |
 |
| Line ved Great Lake der er Australiens anden største ferskvandssø (114 kvkm) i highlands området |
 |
| Her forsøger Nikolaj at fange en ørred i Great Lake |
 |
| Det var for koldt og blæsende og ikke hyggeligt nok ved Great Lake, så vi kørte videre til en af de mange mindre søer i nærheden. Her prøver Nikolaj at fange en ørred i "Pine Tier Lagoon", hvor vi også sov natten over. |
 |
| Line fiskede i ca. ti minutter, og derudover læste hun og skrev dagbog, så vi kan huske hvad vi oplever. |
 |
| Næste morgen var der simplethen de flotteste refleksioner på søen. Som "Lonely Planet" så smukt skriver det: "It's hard to see what's up and what's down" |
 |
| Nikolaj tester om ørrederne er lettere at fange fra morgenstunden i Pine Tier Lagoon, men igen uden held, endnu ingen fisk på krogen, men allerede med våde fødder... Hmm mon guide-bogen lyver om hvor let det er at fange ørreder?! |
Vest Tasmanien
Efter en dag med fiskning (uden held) og afslapning var vi klar på lidt flere oplevelser. Vi kørte derfor vestover mod Strahan. På vejen var vi forbi Nelson Falls og Queenstown - en kobbermine-by.
 |
| Nelson Falls |
 |
| Nikolaj ved en forladt kobbermine uden for Queenstown, man kan se hvordan kobberet har farvet søen. |
 |
| Alt beplantning i nærheden af minerne er slået ihjel pga. kobberet. Her ses nøgne bjergsider på den ene side af Queenstown. |
 |
| På den anden side af Queenstown var bjergsiderne til gengæld ganske frodige |
 |
| Ocean Beach |
 |
| På Ocean beach |
 |
| På Ocean beach |
Næste dag lejede vi sandboards og kørte nordpå til Henty Dunes hvor der var en masse store sandbanker. Her gik vi rundt og prøvede forskellige stejle og mindre stejle sandbanker af. Det var rigtig sjovt, men mega svært og hårdt i forhold til at stå på snowboard. Man skulle stå med bare tæer (Nikolaj brugte sine fivefingers-sko som de fleste af jer der kender Nikolaj efterhånden nok har grinet af) og der var kun en enkelt rem ind over foden, så man stod ikke rigtig så godt fast på boardet, hvilket betød at det var svært at dreje og at man ofte faldt, som resulterede i at vi fik sand OVER ALT. Men det var mega sjovt og rigtig god afveksling som underholdte os i 3-4 timer, til vi var for trætte til at gå op af flere sandbanker, for sandboarding er ikke så turistet og populært at der er lavet lifte til at komme op igen. Vi så ikke andre sandboarde mens vi var ved Henty Dunes og stedet hvor vi lejede boards havde kun 8-10 stykker stående fremme.
 |
| Jubii, vi er klar til sandboarding |
 |
| Line for fuld fart |
 |
| Nikolaj også for fuld fart! |
 |
| Nikolaj - champ of the dunes |
 |
| Når man var træt af at falde på boardet kunne man også bruge boarded som kælk, på denne måde det kunne man dog også sagtens falde af og vælte rundt i sandet - fandt Line ud af! |
 |
| Puha dette var en meget stejl bakke |
 |
| Der er total styr over det |
 |
| Jubii hvor er det sjovt at sandboarde - det vil vi helt sikkert prøve igen hvis vi støder på det andre steder i Aussie |
Tilbage til Hobart
Efter sandboarding kørte vi tilbage mod Hobart, vi nåede dog kun til Wayatinah Lagoon ca. 100 km fra Hobart før vi var sultne og slog lejr for aftenen og natten.
 |
| Ved Wayatinah Lagoon |
 |
| Sikke en skøn udsigt at vågne op til, dette har vi vænnet os til i løbet af turen. Vi har næsten hver nat kunnet se vand (hav eller sø) eller bjerge fra van'en. |
Den sidste dag brugte vi på Seven Mile beach nord for Hobart. Desvæære var der for mange bølger til at vi kunne få noget ud af at snorkle da havbunden blev hvirvlet op.
 |
| Nikolaj afprøver sit nye snorkel-udstyr på Seven Mile Beach |
 |
| Som stort set alle andre aftener spillede vi backgammon og drak kaffe/te, desværre blev vi ædt levende af myg udendørs, så vi måtte spille inde i campervan'en, og måtte lige klappe 30-40 myg inde i van'en inden vi kunne være i fred. |
Næste dag brugte vi formiddagen på at pakke og gøre van'en ren inden den skulle leveres retur og vi fløj hjem til Melbourne.
Fredag starter intro for Line på University of Melbourne og Nikolaj starter med intro på Swinburne University på mandag.
Det bliver formenlig hårdt at komme igang, både for Line, der har haft ferie i 2 måneder og for Nikolaj, der ikke har læst i 4 år. Men det bliver også spændende at starte og se hvem man skal tilbringe det næste halve år for Lines vedkommende og det næste år for Nikolajs vedkommende sammen med på uni.
Frem til d. 28. februar står den vidst, for vores begges vedkommende, mest på druk og socialt samværd. Derefter begynder hverdagen for alvor for os begge, hvilket betyder færre rejser og dermed formentlig færre updates på bloggen, men stay tuned, der skal nok komme flere spændende fortællinger fra "down under", bl.a. skal vi have taget motorcykelkørekort.
